Ufødt, men allerede med en stor personlighed

En fin skildring af Marius’ søde karaktertræk

Tænk engang, at man på papiret slet ikke skulle have været født endnu, og at man så alligevel har formået at gro sig så stor en personlighed, at man allerede er en lille, ægte verdensborger. Sådan én er Marius blevet på sine blot 37 dage.

For der er ting, vi allerede kan slå fast angående vores splinternye familiemedlem:

Han er en snacker. Ligesom sin mor. Spiser helst hele tiden, hvis det står til ham og hellere mindre måltider hver anden time frem for større måltider med et længere træk imellem (okay, ikke helt som sin mor. Hans mor fylder helst store måltider i sig mere eller mindre hele tiden). Konklusion: appetitten fejler ikke noget.

Han er en selskabsbaby. Og han vil helst ligge tæt. Hele tiden. Som i h e l e tiden. Det har han fra sin far. Han skal også helst ligge tæt i ske længe og under varm en dyne, at alt, hvad der befinder sig af mennesker og bamser (Lukas’ – ikke vores) bare i nærheden af sengen ligger badet i sved.

Han er klog. Han fanger hurtigt, hvad tilværelsen handler om (læs: at spise, at skide, at sove, så mængden af komponenter er selvfølgelig heller ikke super prangende for hans vedkommende). Men der er ikke så meget pis med ham. Videre i teksten, mor.

Han er utålmodig. Qua ovenstående også. Skal du skifte en ble på ham, skal det altså gå stærkt. Medmindre han skal af med en prut, så er det af med bleen og op med stængerne i bedste yogastil. Det er altså yndlingsstillingen. Er du heldig, får du trutmunden at se imens. Og så synes jeg også, at hans tidlige ankomst vidner om utålmodighed. Ligesom hans storebror.

Han er kærlig. Ikke mindst over for sig selv. Han er god til at beskytte sig selv og sit eget sind for indtryk, han ikke lige orker. Så tager han sig til hovedet med begge hænder og lukker øjnene. Det er klogt. Finder tryghed i at holde ens finger i hånden eller at blive holdt med et blødt greb på hovedet. Ikke nusse, det kan præmature ikke lide pga. deres umodne nervesystem. Faste greb, dét er sagen.

Det bliver sjovt at følge hans udvikling og se, hvilken type han bliver. For selvom jeg i starten forvekslede og konstant kaldte ham Lukas, tør jeg allerede nu godt påstå, at de bliver to forskellige drenge. Lukas var aldrig en nussepusse-baby, men han blev heller aldrig en ammebaby, og personligt tror jeg godt, det kan forklare lidt af det. Alt i alt synes jeg, det er forholdsvis mange træk, man allerede kan sætte på en størrelse, der kun er 37 dage gammel. Og jeg er bare spændt på at se, hvor det ender.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen